Indret din lille altan

Hvis du bor i en lejlighed, og kun har en lille altan, som du slet ikke har kunnet overskue at forholde dig til, hvordan den nogensinde kan blive brugt, så kan du læse med her. I denne guide vil du få tips til, hvordan du kan få mest muligt ud af dine kvadratmeter på altanen, selvom de kun er få.

5 gode råd til de få kvadratmeter

Når man kigger ud på en lille altan, kan det for mange virke helt urealistisk at få noget derud – overhovedet. Det gør, at altanen står helt forladt og ikke bliver benyttet. Og det er ærgerligt, for du går glip af mange gode stunder, som du kan have på en altan. Det er for eksempel rart at se frem mod, at man skal benytte altanen om sommeren, hvor man har lyst til at komme mere ud. Du kan nyde en kop kaffe, en drink, mad, selskab med venner og veninder der. Der er mere plads til at fordybe sig og bare være til på en altan, fordi du ikke er ligeså tæt på din computer, tv og andre enheder, der kan forstyrre. Lad også mobiltelefonen blive inde, det sker der intet ved. Det kan blive et sted, hvor du kan helt få ro til hovedet.

 

  1. En opbevaringsbænk. Find en opbevaringsbænk, hvor du kan have hynder, grill eller andet nede. Samtidig kan du bruge den som siddeplads. Her får du udnyttet pladsen i højden, ved at der er plads til opbevaring under.
  2. Bord med opbevaring. Tilsvarende løsning er, at du også kan have et bord med opbevaring, så der er masser af plads til det. Det kunne være tæpper og puder.
  3. En slå-ud-bord. Med dette kan du slå det ud, når du skal sidde og bruge det, men slå det op, når du vil have mere plads på altanen.
  4. Disse kan hænges på ydersiden af altanen, så de ikke fylder inde på gulvarealet. I disse kan du også plante krydderurter, hvis du vil have noget ekstra smag til din mad.
  5. Skab hygge med en lyskæde. I stedet for at have en stor lygte stående på altanen, kan du i stedet hænge en lyskæde op, som kun tager minimalt plads.

 

Kom i gang med gør-det-selv arbejde

Der er mange fordele ved gør-det-selv arbejde. Det er blandt andet, at du kan spare mange penge på møbler, og du kan få det lige som du vil have det. Både hvad angår materiale, størrelse, form og så videre. Du kan finde masser af guides online til for eksempel at lave en træbænk med opbevaring i. Herefter kan du kaste dig ud i at sy puder eller strikke et tæppe. Så får du en personlig altan, som indbyder til hygge. Har du slet ingen altan, men ønsker en, kan du læse mere på MiNALTAN.dk.