5 råd til dig, som står for køb af tøj til børnene

Ligesom du måske gerne vil se godt ud, og køber tøj, fordi du har brug for at udstråle noget af din personlighed derigennem, kan det være, at du har det på samme måde med dine børn eller din baby. Det kan være svært at vælge, og hvad skal man købe tøj ud fra? Her kommer vi med et par tips til, hvad du kan have med i dine overvejelser, når du køber tøj til dine børn. 

Køb det billigt

Hvis du har en baby, så skal du være opmærksom på at han/hun vokser rigtig hurtigt, så derfor kan du med fordel købe billigt tøj. Hvis du ikke helt ved, hvor du skal kigge, så kan du finde billigt babytøj her. Hvis du derimod har lidt ældre børn, så kan dine børn passe tøjet i lidt længere tid, men det er stadig en fordel at købe tøjet billigt, så du ikke behøver at købe nyt dyrt tøj til hver sæson.

Køb i genbrug

Hvis du ikke er interesseret i at købe nyt tøj til dine børn, så kan du med fordel vælge at gå i genbrug. Der er efterhånden kommet rigtig mange fysiske genbrugsbutikker rundt omkring, men også mange genbrugsplatforme. Der findes blandt andet Tradono, Trendsales og Den Blå Avis. Der er mange muligheder for dig, som tør kaste dig ud i genbrugsmarkedet. Det er billigere at købe genbrugstøj, og du får mere for pengene, samtidig med at du er mere miljøvenlig.

Køb genbrugsvenligt

Hvis du ikke er interesseret i at købe brugt tøj, så kan du med fordel vælge at købe tøj, som både drenge og piger kan bære. Du kan derudover også vælge noget, som ikke har vilde farver eller mønstre, som de fleste vil kunne bære. På den måde vil du nemt kunne sælge tøjet igen, når dine børn ikke længere kan passe tøjet. Du kan også tjene lidt på det, hvis du vælger at sælge det videre efterfølgende. Hvis du har planer om at få flere børn, så kan du også genbruge tøjet til den næste, hvis det er nogenlunde kønsneutralt.

Køb ikke for meget

Børn vokser rigtig hurtigt, så derfor kan det være en god huskeregel, at du skal holde lidt igen med køb af børne- og babytøj. Hvis du køber alt for meget, så står du hurtigt med en stor regning flere gange om året. Køb derfor med omtanke.

Køb praktisk

Udover alle de ovenstående huskeregler, så kan det også være en god ide at købe praktisk tøj. Det vil altså sige, at det er en god ide at købe tøj, som ikke bliver så let beskidt. Dermed ikke sagt, at dit barn aldrig skal gå i hvidt tøj, men hvis du gerne vil have mulighed for at sælge det videre eller give det til dit næste barn, så kan det være en god ide at vælge noget, som er let at holde rent.